Hurtig levering: Fri fragt over 499 DKK // GRATIS AFHENTNING INDENFOR 1 TIME - EURO SHIPPING (SWEDEN 69DKK - Rest of Europe 79)


Hopskull Handpick's November

HOPSKULL'S HANDPICKS 

November 2021

 

Så blev det November, og denne måneds tema burde ikke overraske – i hvert fald ikke, hvis man har fulgt med på de sociale medier de forgangne november måneder. Den står selvfølgelig på BarleyWember 2021! Så denne måned udsætter jeg dig for hele 2 Barley Wines, begge fra Danske bryghuse.

Vil du blive klogere på BarleyWember, Barley Wines og massere af  ”Nice To Know stuff”, så har jeg netop udgivet en artikel kaldet ”BarleyWember – It’s The Most Wonderful Time Of The Year. Den kan findes på www.beerbloggers.dk, eller via denne URL: https://beerbloggers.dk/2021/10/30/barleywember-its-the-most-wonderful-time-of-the-year/

Godt så, nu skal du have at vide, hvad er ellers venter!

Til november kassen har jeg har udvalgt 1 Pilsner, 3 New England DIPA- hvoraf denne ene er af milkshake typen, 1 BA Bourbon fadlaget Barley Wine samt 1 Barley Wine med tilsætninger af honning.

Til alle jer der bruger app’en ”Untappd”, så kan jeg fortælle at den her kasse for november, byder på en score med et gennemsnit på 4,00 ud af 5,00 – Hvilket er pænt høj! Så du kan forvente højt niveau hele vejen igennem!  

Til at akkompagnerer denne månedskassen, er der smagnings videoer af alle øl. Disse videoer vil ligge tilgængelig på min Youtube kanal  ”Hopskullbeerguide” ved at følge denne URL: . https://www.youtube.com/channel/UC5oYQETYnWKrvOdKjhPrWYQ

Jeg annoncerer på min Instagram, så snart der er skudt nogle videoer – jeg mangler nemlig selv, at modtage min kasse. Men som du sikkert ved, så kommer alt godt til de der venter!

Alle smagnings videoerne, vil også rammer min Instagram – dog drypvist, men én tinger sikker, jeg skal gøre mit for at guide dig igennem de øl, du netop har købt.  

Når du skal drikke dine øl, så anbefaler jeg at du drikker alle øllene af glas på stilk – og hvis du tilfældigvis ejer et Snifter glas, og et Teku så er lykken gjort!  – Når du har disse to glas, behøver du ikke andre, idet du med disse er dækket ind til alle øl-stile. 

Når du drikker øllene, så sørg for at gøre det i en passende temperatur –alkohol % + ca. 1 – 2 grader, det er en perfekt drikke temperatur. Det skal også nævnes, at hvis du vælger du at smage alle øl i en smagning/sitting, så drik dem således at du starter lyst med lavere alkohol indhold, og slutter med mørkt og fadlagret – du kan blot følge den opstilling, jeg præsenterer øllene i herunder. 

Kassen indeholder denne måned: 

Vinohradský Pivovar – Vinohradská 11 (Czech Pilsner) 4,5 % ABV. 

Vinohradský Pivovar blev født i 1893, men led under anden verdenskrig, og blev genfødt i 2003. De laver traditionelle lager øl, dog siger de selv, at de har et moderne twist. Jeg udsætter dig for en af deres store favoritter, nemlig Vinohradská 11 – den kan alt hvad en Tjekkisk Pilsner skal, og er perfekt til at forfriske, eller drikke til mad – og så er den let, nu hvor resten af kassen blæser derudaf med høje procenter!”

 





Mikkeller Brewing San Diego – Night King (Imp. Neipa) 8,2 % ABV

” Jeg har før ”udsat” jer for Mikkeller SD’s øl, og nu gør jeg det igen! Denne gang er der tale om en ”collab” øl, lavet i samarbejde med Warner Brothers – nemlig en Game Of Thrones inspireret øl. Der er tale om en lys ale, så navnet er muligvis en smule misvisende, idet der er tale om en New Englang Ipa, der byder på sol og sommer. Øllen er som sagt fra Mikkellers SD afdeling, der blev oprettet tilbage i 2015 sammen med Alesmith – og her er tale om det første fysiske bryggeri, Mikkeller er i besiddelse af. Det tog 8 år, fra opstart at Mikkeller til at der blev valgt at købe eget bryghus – og her, ja der er der et styks forfriskende IPA derfra! Perfekt til at bryde imellem de Barley Wines der er med i kassen.”

Finback Brewery – Orange Crush (Imp. Neipa) 8,3 % ABV.

”Så er der US hype! Finback Brewing blev grundlagt i 2011, og som så mange andre bryghuse startede de som hjemmebryggere/fantombryggere, og det var først i 2013 de fandt deres eget sted – og første frigivelse fra dette, blev i 2014. Sidenhen har Finback markeret deres plads på både hylden for Ipa og Stout, så det er med stor fornøjelse, at bringe jer en New England IPA derfra, velbekomme!.”

Track Brewing Company – All That Awaits (Milkshake Imp. Neipa) 8,5 % ABV.

“Track har indenfor det seneste år, virkelige lagt den britiske craft beer scene ned! Specielt med deres “Gold Top Series”, som alle rammer kanon høje scores på Untappd og Ratebeer! Så at kunne bringe en af disse udgivelser i denne omgang HopSkull’s Handpicks, det er fantastisk! Håber du nyder denne absolutte heavy hitter, fra Track Brew. Co. Husk forresten, at Track Brewing har deres egen podcast ved navn “The Thirst Time”, hvor du kan hører meget mere grundlæggelsen, samt en masser andet – fx medvirker Danske Mikkel Borg Bjergsø på et af afsnittene.



BrygBrygBryg – Beerbloggers BarleyWember 2021 (BA Barley Wine) 10,6 % ABV

”Mikkel og Kenneth fra BBB gør lige præcis det, der for mig er ægte ”craft”, de laver håndværks øl, i små mængder med en bred pallette af forskellige råvare, og teknikker – De er ”Øl-forskere” der hele tiden afsøger nye grænser, for de øl stilarter de bevæger sig rundt i. De har netop frigivet en helt speciel udgivelse, jeg ser specielt meget frem til, og som har givet en lille tårer i øjenkrogen. Den er Specielt brygget og fadlagret til netop denne BarleyWember, og er navngivet ”BeerBloggers BarleyWember 2021”.

Med ”BeerBloggers BarleyWember 2021” fra BrygBrygBryg er der tale om en Double Mashed Bourbon Barrel Aged Barley Wine, brygget som en hyldest til Beerbloggers.dk (Et blogger fællesskab jeg er med i) for at have lagt grundstenene for BarleyWember, samt det kontinuerlige arbejde med at formidle november måned, som værende måneden, hvor vi hylder og lovpriser Barley Wine – for ”Barley Wine Is Life”

Kasper Brew Co. – Intension (Engelsk Barley Wine) 13,6 % ABV

”Byd velkommen til Kasper Brew Co!. Et bryggeri bestående af ikke blot én Kasper, men hele tre (To Kasper og en Casper)! De tre gutter startede med at hjemmebrygge sammen i 2017, og som så mange andre før dem, endte det ud i etablering af eget bryggeri. De har været gode til at udgive IPA, men vi er nogle der har tørstet efter brunt, mørkt og sort – og nu kommer Kasper Brew Co. Endelig med deres første kommercielle Barley Wine, ja endda en collab lavet i samarbejde med Copenhagen Mead. Til denne øl er er bl.a. brugt karamelliseret honning – og hvad det gør, det fortæller jeg mere om i smagningsvideoen! Byd velkommen til Intension!”


Håber du vil nyde denne kasse, og at vi ses online til en omgang BarleyWember – husk at bruge tagget #barleywember , og akkompagnerer  gerne med tags #BIL og #barleywineislife , så kan du hjælp til, med at hylde øllets konge!


Skulle du have nogen spørgsmål vedr. kassens indhold, eller generelle spørgsmål om øl? så skriv endelig en PB på Instagram – Så svarer jeg så hurtigt som muligt!

Tusinde tak for du har købt kassen, og god fornøjelse med den! – ps, ”tag” gerne dinøl.dk og undertegnet, når du drikker dine øl! Så deler vi billederne på vores respektive Instagram profiler!

  • Paw Hansen / Hopskullbeerguide

Åbningstider i Bottleshoppen
Mandag - Lukket
Tirsdag - 14-18:30
Onsdag - 14-18:30
Torsdag - 14-18:30
Fredag - 11-19
Lørdag - 11-17
Søndag - Lukket