Tilbage til webshop

Så hvad er en IPA?

Godt spørgsmål.

IPA eller India Pale Ale er en lys ale, som er kendetegnet ved at være brygget på primært lyse malte og store mængder af humle. Alkoholprocenten er primært mellem 5.5% - 7%. Der findes forskellige IPA-typer, som kan levere en højere og en lavere procent. 

Den lyse malt er med til at give IPA´en en lys farve, mens de store mængder af humle er med til at give den bitterhed, som kendetegner øllen.

At “India” indgår i  navnet, skyldes at denne type øl blevet opfundet ved et tilfælde, dengang Indien var underlagt britisk styre. Øllet gærede ofte og blev dårligt, når det skulle transporteres fra England ned om Sydafrika og op til Indien. Man fandt ud af, at dette kunne undgås ved at tilføje store mængder af humle, som så til gengæld gav øllen en genkendelig bitterhed. Deraf navnet India Pale Ale.

Bitterheden kan variere meget alt efter hvilken slags humle, der bruges, men også i hvor store mængder den bruges. Derudover er der et væld af muligheder hvorpå bryggeriet kan camouflere bitterheden. Dette kan f.eks. være gennem brugen af frugt.

India Pale Ale er i forbindelse med specialøls-opblomstringen blevet en af de mest drukkede øltyper, ikke i bare Danmark, men i hele verdenen. En af grundene til det er, at en IPA nemt kan tilføjes forskellige smagsnuancer, der giver øllen personlighed, men samtidig også kan rettes til et bestemt publikum. Samtidig kan en IPA også brygges i mindre batches relativt hurtigt sammenlignet med andre øltyper. 

Der er sidenhen lavet et hav af forskellige versioner og videreudviklinger af IPA´en. Alt lige fra Double IPA, Black IPA, Penta IPA og til Sour IPA. Mulighederne er mange og der kommer hele tiden nye IPA-typer, der alle har noget nyt at bidrage med. Hos Dinøl har vi et stort udvalg af IPA´er - både de helt klassiske, så som øl West Coast og American IPA's, men også mere frugtige IPA såsom New England IPA's og Modern West Coast.

Find vores udvalg af IPA'er her

Denne funktion er ikke tilgængelig med et hjemmeside abonnement